Maskindesign
Automation giver ingen mening uden de maskiner, der skal styres af automationsteknologien. Data trækkes ikke ud af det blå, men høstes fra en igangværende proces og behandles efterfølgende. Derfor er Solvos tilgang til opgaver helhedsorienteret, og vi leverer også mekaniske løsninger, herunder design af maskiner og maskindele.
Udvikling og afprøvning
prototyper
Erfaring, nytænkning, samarbejde og tværfaglighed er nøgleord, når der udvikles prototyper. Disse er også kerneværdier hos Solvo, hvor vi sætter en ære i at udvikle løsninger, der faktisk anvendes og dermed skaber mer-værdi i en virksomhed.
Hos Solvo har vi erfaring med maskindesign og udvikling og levering af prototyper. Det er altid spændende at kunne bidrage til udvikling af nye maskiner, styringer og funktioner. Med Solvos tværfaglige og helhedsorienterede tilgang, kan vi dels byde ind med originale og innovative ideer, dels være med til at skabe overblik over, hvad der allerede findes på markedet, som fx kan anvendes i en nytænkt opsætning.
Hos Enelift, der blandt andet udvikler og producerer rammer til håndtering og fragt af rør til brug i energisektoren, har Solvo bidraget med udvikling af prototypehardware til påsætning og aftagning af endepropper til rørene.
En tegning er et godt udgangspunkt
2d
3D
Vi designer og modellerer maskiner og enkeltdele i 3D , så vi har et udgangspunkt at tale videre fra, og samtidig skaber det grundlaget for 2D-tegningsmateriale. Eventuelle yderligere ønsker og rettelser kan nemt visualiseres, inden delene sættes i produktion.
Udvikling af maskiner og maskindele
maskindesign
Når man beskæftiger sig med automation, indgår der altid en eller anden form for maskineri eller hardware.
Solvo er stiftet og drevet af en maskinmester og autoriseret elinstallatør, som altid har haft flair for det mekaniske og elektriske. Derfor er et helhedsblik på opgaven en del af Solvos DNA.
Udvikling, design og udarbejdelse af en given maskine eller maskindel er også noget af det, Solvo kan levere.