En helt central del af Solvos DNA er, at det skal være et godt sted at arbejde, hvor den enkelte finder sine opgaver meningsfulde. Samtidig gør vi, hvad vi kan, for at det er foreneligt med et aktivt familieliv.
Der er stor tillid til, at den enkelte medarbejder løser sine opgaver på bedste vis. Når man trives med denne tillid, opnår man frihed og arbejdsglæde.
Vi leverer holdbare løsninger, og det kan altid betale sig.
Vi vægter kvalitet og ærlighed højt – og foreslår altid den løsning, vi mener, I får mest værdi ud af. Derfor siger vi kun ja til de opgaver, vi faktisk mener, vi kan løse på tilfredsstillende vis og inden for en realistisk tidshorisont.
Det anser vi for almindelig anstændighed.
Vi vægter et godt samarbejde omkring opgaven højt. Det giver sig både udslag i en bedre løsning og i større kundetilfredshed. Med bred indsigt i produkter og muligheder og med udgangspunkt i en god kunderelation skaber vi kvalitetsløsninger ud fra et tværfagligt og helhedsorienteret syn på opgaven.
Som mindre virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling, kan vi ofte træde hurtigt til. Solvo løser både mindre opgaver og større projekter – det anser vi også som udtryk for fleksibilitet. Vi besidder stor tværfaglig viden om automation i bredeste forstand, så vi kan hurtigt komme med et oplæg til en løsning.